3 tips til at undgå en solskoldning denne sommer

3 tips til at undgå en solskoldning denne sommer

24. juli 2022 Slået fra Af admin

Sommeren er en dejlig tid som de fleste ser frem til. Det er dog vigtigt, at du ikke glemmer hvor barsk sommerens varme kan være. Alle ved, at det er vigtigt at drikke masser af vand og bruge solcreme, men det er ikke alle, der husker det. I denne artikel vil der blive forklaret: 

  • Hvorfor det er så vigtigt at beskytte huden mod solskader 
  • Samt kunne læse om 3 måder, hvorpå du kan passe på din hud. 

De mange grunde til at passe på huden 

Huden er det største organ i menneskekroppen. Eftersom den sidder udenpå kroppen, kræver den lidt mere pleje og pasning end resten af vores organer. 

Solskoldninger på huden kan give ubehagelige senfølger, hvis huden ofte får for meget sol. Fx 

  • Ekstra sarthed overfor UV-stråler. 
  • Huden ældes hurtigere. 
  • Huden kan få pigmentfejl, som efterlader mørke pletter. 
  • Større chance for at udvikle alvorlige sygdomme, såsom kræft. 
  • Meget andet. 

Disse ting kan du gøre for at undgå solskader 

Der er altså mange gode grunde til at passe ordentligt på huden, men heldigvis er der også mange nemme måder at gøre det på! 

1. Brug en god solcreme hele sommeren rundt 

Først og fremmest, er det vigtigt, at du benytter en god solcreme. Den skal helst være med høj SPF (dette ville være SPF 30 eller over for en voksen person). 

Solcremen skal på hver dag, også selvom der er overskyet. Solens stråler er nemlig stærkere om sommeren og kan derfor nemmere trænge gennem skyerne. 

Derudover, så skal den påføres hver anden time og/eller med det samme, efter man har været i vand. 

2. Lav en sikker hyggekrog i  haven med en markise  

Et andet råd er at holde sig ude af solen mellem kl. 12-15. Dette er tidspunktet, hvor solen står på sit højeste og derfor også skader mest.  

For at undgå solen i disse timer, kan du opsætte én eller flere markiser rundt om dit hus. Derved kan du nemt nyde sommervejret, men stadig undgå skaderne. 

3. Hav det rigtige tøj og tilbehør med dig på farten 

Sidst men ikke mindst, er det lige så vigtigt, at du holder huden dækket mellem kl. 12-15, hvis du er på farten. 

Her anbefales det, at du benytter tøj og/eller hatte til at beskytte både huden på kroppen, i hårbunden og på ansigtet.