Nye trægulve: Hvad skal du være opmærksom på

Nye trægulve: Hvad skal du være opmærksom på

4. april 2022 Slået fra Af admin

Er du netop flyttet til en ny bolig? Måske skal du i gang med en større renovation for at få drømmehjemmet. Eller måske har dine gamle gulve bare levet den tid, de kunne.

Når du skal have nyt gulv, er det vigtigt at overveje, hvad gulvet skal kunne holde til. Og ikke mindst hvilket udseende det skal bringe til din bolig. Trægulve findes i mange forskellige udgaver, som det kan ses hos boen gulve, men fælles for dem er, at et trægulv altid er et tidløst og elegant valg til din bolig.

Trægulve har flere fordele, da de både kan være lyddæmpende og slidstærke, som hos Junckers gulve. Vi ser her på nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når du skal vælge dit nye gulv.

Mønster, træsort og lakering

Afhængig af hvilket udtryk du vil have i din bolig, er der nogle beslutninger, du skal overveje. Der er for eksempel forskel på, hvor slidstærke nogle træsorter er. Hvor eg, bøg og ask er hårdere træsorter og derfor kan tåle en del, er fyr mere sart overfor det miljø, det bliver lagt i.

Træsorten har også betydning for, hvilket udtryk gulvet får. Hvis du vælger et gulv fra boen gulve vil du kunne se nogle smukke konturer i parketgulvet. 

Når du vælger at lægge et trægulv, skal du også overveje, hvordan dit gulv skal lægges. Skal det være i mønster, som for eksempel sildebenspaket, som er meget populært. Eller skal plankerne være længden af det rum, det skal lægges i. Plankerne kan også være korte og ligge i forlængelse af hinanden.

Mønsteret er med til at bestemme, hvilken følelse du får, når du går ind i rummet. Lange planker er for eksempel med til at forlænge rummet og give dybde. Et mønster kan derimod skabe en herskabelig følelse.

Sidst men ikke mindst, kan du også vælge at få et gulv, der er lakeret til netop din smag. Med et lakeret gulv kan du både få en mørkere eller lysere farve eller et groft udtryk. Det er op til dig selv, hvilken overflade du ønsker. Gulvene er dog lette at vedligeholde.

Naturligt og bæredygtigt trægulv

Trægulve er helt unikke, og det er naturen, som sørger for hvilken farve, struktur og hvilket mønster der gemmer sig i plankerne. Når du vælger et trægulv, vælger du også et materiale, der bringer noget af naturen ind i dit hjem.

Der er en hel speciel følelse ved at gå på et klassisk trægulv. De er behagelige at gå på, og de er varme – både at se på og røre ved. Ikke mindst fordi massive trægulve også kan anvendes til gulve med gulvvarme.

Flere gulvfirmaer og producenter arbejder for at gulvene kan blive endnu mere bæredygtige. Hos Junckers gulve udnytter de 100% af de skovede træer. Også boen gulve arbejder med bæredygtighed, hvor de har særlig fokus på ansvarligt indkøb af træ, effektiv udnyttelse af ressourcer og reduktion af drivhusgasemissioner.