Sommervejr betyder grillvejr
22. maj 2022Når temperaturerne bliver højere, træer og blomster springer ud og fuglene pipper lystigt meget tidligt om morgenen – ja, så ved vi, at sommeren for alvor er på vej.
I butikkerne dukker koldskål og kammerjunkere op. Sodavandsis til fryseren, vandmeloner og blomster til haven fylder indgangen til supermarkedet. I frugt-og grønt afdelingen er der jordbær, asparges, ærter og kartofler – vel at mærke fra danske leverandører. Lysten til at lave de retter, der kan både tilberedes og nydes udenfor, stiger i takt med temperaturerne og sommerens komme. Det er ganske enkelt grillvejr.
Gas eller kul
Det store spørgsmål for grillentusiaster er altid om grillen skal være gas eller kul, se Forbrugsguiden.dk. Nogle sværger til det ene og nogle til det andet. Og så er der selvfølgelig flottenhejmerne, der har begge dele.
Fordelen ved en gasgrill er, at den bliver meget hurtigere klar, end den traditionelle kulgrill. Den er også nem at betjene, da der bare skal drejes på knappen, hvis eller gas er sluttet rigtigt til.
Kulgrillen er derimod for mange den rigtige måde at grille på. Det lugter på en anden måde og smager også anderledes.
Det er altså en smagssag om man er til det ene eller det andet.
Danskere er vilde med udelivet
Der skal ikke ret høje temperaturer til, før end danskerne stormer ud i haven, ud til kolonihaverne, sommerhusene og til stranden. Vi ved, at det danske vejr er utilregneligt, så når solen titter frem, skal den nydes for enhver pris. I påsken begynder vi typisk at gøre klar til udesæsonen. Der købes planter til krukker og bede og havemøblerne gøres i stand.
Når sommeren så nærmer sig, så begynder grillsæsonen. Det kan både foregå på terrassen, på altanen eller i fx en park eller ved stranden. Det kræver blot at man har en rimelig mobilgrill, der er nem at medbringe. Ofte er der også flere sociale sammenkomster om sommeren. Det er nemmere at invitere en flok, hvis man kan sidde udenfor. Og så er det jo nemt at grille, så der er tid til at hygge sig med gæsterne, fx med et glas kold rosé, mens maden bliver klar.
Det fantastiske udekøkken
Udekøkkenet har vundet meget frem det seneste år. Mange nyder at tilberede maden udenfor. De slipper for madosen og svineriet indenfor og så er det bare forbundet med en særlig stemning at lave maden udenfor. Ved at blive ved med at grille ud over sommersæsonen forlænges udelivet og man kan sagtens indrette sit udekøkken, så det kan lade sig gøre.